Allan Andersen
Mød Allan Andersen, der er borgmester i Tårnby Kommune pr. den 1. januar 2018.
Jeg hedder Allan Steenberg Andersen og er 53 år, bor i et parcelhus i Tårnby Kommune sammen med Pia. Vi har to piger Helene og Julie.
Jeg har siddet i Tårnby Kommunalbestyrelse siden 2005. Jeg har altid været politisk interesseret, men blev for alvor politisk aktiv i 1998, da jeg meldte mig ind i Socialdemokratiet.
I 70’erne flyttede mine forældre familien til Tårnby. De havde en drøm om, at min søster og jeg skulle have gode muligheder for en fremtid med uddannelse, job og bolig.
Det var det og drømmen om at købe deres helt eget hus, der efter mange års arbejde og opsparing endeligt gik i opfyldelse her i Tårnby. At det blev Tårnby skyldtes i øvrigt nok mest, at det var her, vi havde råd
til at købe hus.
I dag er Tårnby Kommune ikke en kommune man vælger, fordi husene er billige – tværtimod. Vi er en kommune, rigtigt mange gerne vil bo i på grund af vores centrale placering, den skønne natur, fællesskabet og også
den robuste økonomi.
Jeg har i øvrigt været aktiv i fagbevægelsen gennem hele mit liv. Indtil jeg blev valgt som borgmester var jeg forbundssekretær i Dansk El-Forbund, hvor jeg bistod elektrikere med forhandlinger inden for de offentlige
overenskomster.
Som mange andre er jeg både glad og stolt over at bo i Tårnby Kommune. Her finder vi løsningerne sammen og ser altid efter mulighederne. For mig er det vigtigt med en bundsolid økonomi, et styrket serviceniveau,
mere borgerinddragelse og et levende kultur- og fritidsliv.